Lovpligtigt eftersyn af hejseredskaber og spil
Få styr på taljer, spil og andre hejseredskaber – med eftersyn, påmindelser og dokumentation samlet digitalt i Ledoc.
Få styr på eftersyn af hejseredskaber og spil
Saml virksomhedens hejseredskaber og spil i Ledoc, og få ét sted til eftersyn, placering, ansvar og dokumentation.
Det gør det lettere at se, hvilke redskaber der er klar til brug, og hvilke der kræver eftersyn eller opfølgning.
Med Ledoc kan I:


Bliv mindet om næste eftersyn
Du får en automatisk påmindelse når det er tid til eftersyn af hejseredskabet
Registrér næste eftersynsdato og den ansvarlige medarbejder på det enkelte hejseredskab.
Den ansvarlige får automatisk en påmindelse 14 dage før den registrerede deadline, så eftersynet ikke afhænger af manuelle kalenderpåmindelser eller regneark.
Efter eftersynet kan resultatet gemmes direkte på udstyret, så historik og dokumentation samles ét sted.
Hvor ofte skal hejseredskaber og spil efterses?
Tekniske hjælpemidler til løft af byrder skal gennemgå et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Hovedeftersynet skal udføres af en sagkyndig person.
Den sagkyndige skal blandt andet have kendskab til udstyrets opbygning og funktion, være oplært i eftersyn og vedligeholdelse og kende både fabrikantens anvisninger og de relevante sikkerhedskrav.
Hovedeftersynet skal udføres efter fabrikantens anvisninger og skal blandt andet omfatte relevante mekaniske dele, sikkerhedsudstyr, betjeningsanordninger, energitilførsel samt hydrauliske, pneumatiske og elektriske komponenter.
Hav dokumentationen lige ved hånden
Saml brugsanvisninger, eftersynsrapporter og anden relevant dokumentation direkte på det enkelte hejseredskab eller spil i Ledoc.
Så kan medarbejderne hurtigt finde de oplysninger, de har brug for – både på kontoret og ude ved udstyret.
For en række mekanisk drevne hjælpemidler til løft af frithængende byrder skal der desuden føres journal. Journalen skal være let tilgængelig for personer, der anvender udstyret, og kan blandt andet indeholde dokumentation for belastningsprøver, eftersyn og relevante reparationer.


Eftersyn dokumenteres automatisk
Både hovedeftersyn og det 10-års hovedeftersyn skal dokumenteres skriftligt, så brugeren kan bekræfte, at hejseredskabet er efterset.
Når du foretager eftersyn af et hejseredskab via Ledoc, gemmes resultatet af eftersynet automatisk. På den måde kan brugere af redskabet altid se dato og resultat for det sidst udførte eftersyn.